Passiv Rygning

-Kære Sokrates, det må nu anses for bevist, at rygning er skadelig.
-For hvem?
-Rygerne først og fremmest.
-Så er det vel deres problem?
-Ikke kun rygerne. Vi andre bliver udsat for røgen. Vi bliver passive rygere.
-Kunne du ikke bare gå udenfor, mens de andre ryger?
-Ha, - nej, det må da være synderne, der skal gå ud. Se på fabrikkerne og kommunerne, de har fået højesterets velsignelse til at forbyde de ansatte at ryge i arbejdstiden.
-Hvad får de ud af det?
-Et sundere indeklima, og et bedre miljø.
-Hvis det er målet, hvorfor lukker man så ikke bare virksomhederne?
-Et samfund må nødvendigvis tjene penge.
-Er det da gratis at ryge?
-Nej, der omsættes for adskillige millioner om året.
-Så er rygning altså en god forretning for samfundet. Producenterne og de ansatte betaler skat, og detailhandelen sørger for at moms og afgifter ryger i statskassen.
-Jo, jo, men tænk på hvad alle følgeskaderne af rygning koster samfundet. Det er langt mere, end der kommer ind på skat og afgifter. Derfor burde en pakke cigaretter koste 60 kroner.
-Det har det kostet i Norge i årevis.
-I Norge?
-Ja, der har man skam en rygepolitik - og en alkoholpolitik. Og lige lidt hjælper det. Alligevel vil partiet venstre – partiet der taler for den personlige frihed - nu indføre rygeforbud i det offentlige rum – ligesom i Norge.
-Men Sokrates, det burde være en samfundsopgave at lære borgerne at leve sundt, for deres egen - og for samfundets skyld. Det ville spare os alle for en masse skattekroner.
-Du mener, sundhed er billigere end sygdom og død?
-Ja, fordi borgerne så ikke ville belaste lægerne og sygehusene.
-De ville også leve længere.
-Ja, netop!
-Hvad er det, der forårsager samfundsudgifter?
-Det er selvfølgelig energiforbruget, infrastrukturen og især social- og sundhedssektoren.
-Med andre ord - mennesker er årsagen. Det er mennesker og deres behov, der skaber udgifterne.
-Ja, ja, selvfølgelig.
-Du sagde, at hvis folk var sundere, ville de leve længere.
-Kære Sokrates, det er da klart.
-Da det er mennesker og deres behov, der skaber udgifterne, vil udgifterne være ligefrem proportionale med antallet af mennesker. Flere mennesker - flere udgifter.
-Ja, men hvis de var sundere...
- ... ville de leve længere, og derfor ville der blive flere mennesker. Hvorimod sygdom og død giver færre mennesker.
-Ja, men det ville være et dyrt samfund at leve i.
-Nej, for færre mennesker giver færre udgifter. Hvis antallet af mennesker var nul, ville også udgifterne være nul, ikke?
-Kære Sokrates, det var dog skrækkeligt kynisk.
-Ikke mere kynisk end dig og dine besparelser hver gang vi taler om sundhed. Sundhed er velvære og livskvalitet - ikke kroner og ører. Hvis nogle mennesker bliver lykkelige af at nyde cigaren, så har de selv valgt det. Det skal vi ikke blande os i.
-Men de er til fare for andre. Derfor benytter virksomhederne deres ret til at forbyde rygning på arbejdspladsen.
-Er der også virksomheder, der forbyder de ansatte at køre bil til arbejde?
-Nej, hvorfor i alverden skulle de gøre det?
-Fordi biler er skadelige for miljøet, livsfarlige - følgeskaderne løber op i milliarder, de har en negativ virkning på handelsbalancen, og det koster milliarder at anlægge og vedligeholde vejnettet.
-Jamen, folk skal da til - og fra arbejde. Samfundet ville gå i stå.
-Så er vi der igen. Ved du for resten hvor lang tid, det tager at ryge en cigaret?
-10 minutter?
-Cirka 7 minutter. Hvor mange cigaretter ryger en ryger om dagen?
-Sikkert en 25-30 stykker.
-Lad os sige 20, og lad os antage at cirka halvdelen af dem ryges i arbejdstiden. Altså 10. 7 minutter gange 10 bliver 70 minutter.
-Kære Sokrates, hvor vil du hen?
-Regne ud hvorfor rygning ødelægger virksomhedernes indeklima. Altså 70 minutter per arbejdsdag. Der er cirka 250 arbejdsdage om året. 70 minutter gange 250 bliver 17 500 minutter. Det svarer til 292 timer. Det vil sige cirka 40 dage om året, hvor rygerne er mere eller mindre passive i arbejdstiden. Se der har du din passive rygning.
-Passiv rygning? Hm.